Job

Vi søger en kok/voksenlærling på Latinerly

Latinerly søger en dygtig og ambitiøs kok til et stærkt team i en af byens hyggeligste restauranter. Vi er en a la carte og selskabsrestaurant, hvor der er travlt ved gryderne, og har brug for ekstra hænder således vores gæster også i fremtiden forbinder Latinerly med et lækkert spisested.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra branchen, dog ingen betingelse, hvis du har den rigtige attitude, og det rigtige drive. Vi er ligeledes åbne for at tage dig i voksenlære.

Vi forventer, at du brænder for kokkefaget, og selvfølgelig har lyst til at gå forrest, og forkæle vores gæster med god mad. Desuden forventer vi at du er fleksibel, engageret og vil samarbejde med dine kollegaer i huset.

Om dig

  • Du er ambitiøs og mødestabil.
  • Du arbejder ansvarsbevidst og struktureret.
  • Du har let til smil, og et smittende godt humør.
  • Du har gerne erfaring, men det vigtigste er, at profilen passer.
  • Du skal være indstillet på en hverdag, og weekender med masser af fart på, højt stress niveau, skæve arbejdstider, hårdt og koncentreret arbejde.
  • Du har et godt overblik.
  • Du har en positiv indstilling og går ind for at samarbejde.

Om Restaurant Latinerly
Vi er en 60 år gammel virksomhed med masser af traditioner, men hele tiden med blikket rettet mod fremtiden og fornyelse.Vi sætter en ære i altid at være bedre end vi var i går. Vi synes selv at vi har Danmarks hyggeligste restaurant og dansebar.

Vi tilbyder dig

  • God løn der matcher dine kvalifikationer.
  • En arbejdsplads med fremtidsmuligheder og mulighed for personlig udvikling.

Har ovenstående din interesse så glæder vi os til at høre fra dig. Tiltrædelse 1. september eller efter aftale.

Send din ansøgning til:
kontakt@latinerly.dk

eller

Restaurant Latinerly | Sct. Mathias Gade 78 | 8800 Viborg

Hent printvenlig jobopslag (pdf)

Mere nyttig information