En god historie

Fra tiden før folk kunne søge ly på Latinerly

I det gamle Viborg fandtes tre slags værtshuse. De fine, dvs. adelsfolk, rådmænd og rige købmænd, besøgte vinstuerne, enten apotekerens vinstue på Nytorv eller de bænkede sig i Gerbers Vinstue på hjørnet af Nytorvgyde og Sct. Mogens Gade. Her spiste de overdådigt, drak vin og røg tobak af lange kridtpiber. Gæstgiver Salomon Gerber kunne også klare det med pengesagerne. Havde adelsmændene for mange penge med til byen, fik Gerber dem til opbevaring. Havde de for få af kongens mønt, lånte han dem de penge, de havde brug for.

Viborgs jævne borgere og håndværksfolk tog på byens ølstuer for at få sig en hjertestyrkning. Øl og brændevin var de foretrukne varer. Ofte gik det hårdt til, og det var ikke sjældent, at der vankede brådne pander.

Endelig var der gæstestuerne i de store købmandsgårde. Her søgte oplandets bønder ind, når de kom til Viborg. Hestene kom på stald og bonden og hans kone tog deres medbragte mad med ind i gæstestuen, hvor købmanden bød på en snaps og en øl eller en portvin til konen. Alt sammen hjalp på handelen i butikken bagefter.

At søge LY

I den store, historiske sammenhæng er 60 år ikke noget at regne. I 1954 kom Latinerly ind i Viborgs historie. Den gamle snapstingsby har haft mange mindeværdige værtshuse, og Ly hævder sig fint i den imponerende række. Den, der besøger Ly, føler sig umiddelbart i godt selskab. Men på underlig vis føler gæsten sig også i selskab med historien. Den gode Viborg-ånd lever i det sikre ly. Ikke at forglemme har Latinerly sin egen historie med huldsalige munke og underfundige tekster. “Munkekælderen” var et tidligt navn for etablissementet. Her er plads til både kælderdybe tanker og opløftende stunder. At Ly fik navnet Latinerly er ligetil. Værtshuset ligger midt i Viborgs gamle latinerkvarter og lige over for Latinerhaven, som i øvrigt en brandtomt fra storbranden i Viborg i 1726. Før branden lå på grunden fire adelsgårde, hvoraf den ene havde tilhørt Palle Dyre til Tjele, fru Marie Grubbes mand. I adelsgården mødtes Marie Grubbe efter sigende i hemmelighed med sin elsker.

Klubben

Den fine gamle bygning, ”Palæ”, hvor Latinerly i dag har til huse i nederste etage, blev bygget i 1851. Bygherren var ”Den viborgske Klub”. Byens finere embedsmænd holdt til i klublokalerne i stueetagen, mens officersforeningen residerede på første sal. Når embedsstanden inviterede til fest, foregik det i den store sal. En af de traditionsrige fester var nytårsballet, en anden kongens fødselsdag, som stilfuldt blev fejret med spisning, skåltaler og dans. Hvert år holdt Latinskolen også sit meget fornøjelige skolebal på Palæ. Rektor med familie, alle lærerne med fruer, amtmands- og bispefamilierne, eleverne, deres forældre og søstre mødte i galla, spiste, festede og dansede lanciers.

Den lumske bugt

Værten på ”Palæ” hed i 1885 Carl Christensen. Han kunne ikke leve af ”de fine” på 1. sal. Derfor indrettede han i underetagen – i Latinerlys nuværende lokaler – et konditori. Den var for ”folket”. Gæsterne kunne købe kaffe og kager, men også et par af de små skarpe. Stedet var ”en god slyngelstue” og blev hurtigt populær hos byens unge handelskommis’er og håndværkersvende under navnet ”Den lumske Bugt”.

Kosmorama

Den 12. juni 1904 nåede de moderne tider til Viborg. I klubben på Palæ kunne byens borgere for første gang se ”Levende billeder” – altså stumfilm på det hvide lærred. Der gik dog to år, før en egentlig biograf var indrettet på første sal på ”Palæ”. Kosmorama hed biografen, og her kunne viborgenserne se film helt frem til 1933. Efter forestillingen kunne biografgæsterne søge nedenunder i konditoriet. På billedet her, fra omkring 1906 hedder stedet ”Rudolf Nielsens Café og Conditori”.

Nissens Palæ

Da ”Kosmorama” lukkede, købte hotelejer Johannes Nissen ejendommen. I 1934 etablerede han ”Palæ” som en landskendt restaurant. De fleste aftner om ugen genlød bygningen af musik, sang og glade stemmer, idet Nissen altid sørgede for koncerter, dans og optræden. Lige efter krigen var det i en længere periode Tom Andy og hans orkester, som spillede på Palæ. Et af deres favoritnumre var As Time Goes by fra filmen Casablanca.

Viborg Borger & Håndværkerforening købte Palæbygningen i 1947. Ved en om- og tilbygning, der stod færdigt i 1954, indrettede ejeren en krostue i kælderen. I nogle få år forud havde gartner E. Pedersen drevet grønthandel i en del af lokalerne.

Latinerly og Munkeplatten

Overtjener Valdemar Ulriksen overtog i april 1957 Palæ i forpagtning sammen med sin kone Gerd. På det tidspunkt var Latinerly indrettet med bar og borde, men der kom stort set aldrig en sjæl. Ulriksen lancerede derfor ”Munkeplatten”, som i starten kostede 4 kr. og 85 øre. Til den pris kunne fattige gymnasieelever være med, og mange Minerva-fester på Katedralskolen startede med munkeplatter på Ly. I Ulriksens tid blev Latinerly derfor et populært mødested for unge. Den særlige atmosfære gav Ly karakter af ungdomsværtshus. Mange fik også den tradition, efter at de var rejst fra byen, at mødes 2. juledag med gamle venner og kammerater i de hyggelige omgivelser dernede i kælderen.

Trængselstider

Ægteparret Ulriksen forlod Palæ og Ly i 1980. Det indledte en længere periode med skiftende ejere og bestyrere. Problemet lå i driften af Palæ, hvorimod Ly så nogenlunde klarede skærene. Jørgen Stoffer købte Palæbygningen i 1983 og foretog kort efter en nænsom restaurering af Latinerly. Både miljøet og munke-platten blev bevaret. Året før havde forpagteren Kurt Hansen sørget for den mere kundevenlige indgang til Ly direkte fra gaden.

Musikværtshus

Nye tider indtraf, da Bent Kjær købte Latinerly i efteråret 1989. Bent bibeholdte det gode spisested og det hyggelige værtshus. Og han skabte Ly om til et musikværtshus. Levende musik, der vekslede mellem jazz, blues, rock og countrymusik. I en periode optrådte byens berømte søn, Sigurt Barrett, sammen med kolleger i Trio de Janeiro som stedets husorkester. Med Bent ved roret indtog stamgæster deres faste pladser. Nogle foretrak baren; Don Pedro forevigede flere i sine tegninger. Andre havde de faste borde: ”Torsdagsklubben”, ”Bord nr. 13” og ”Sognerådet” i ”Baasen”. Ly blev værtshus for alle lag i Viborg og traditionen for gamle viborgensere med at mødes på Ly 2. juledag holdt sig fortsat. Trængsel kunne der også være i de lavloftede lokaler, når Bent i halvfemserne indbød til fredagsbar eller serverede årets første ”julesne” fra Tuborg.

Steffen Simonsen var i fire år tjener på Ly. 1. januar 1997 købte han halvparten af forretningen og han gik i kompagniskab med Bent. Steffen forblev medejer indtil 30. juni 2002, hvorefter Bent Kjær igen blev eneejer af det glimrende sted. I 2007 kravlede Bent Kjær op fra sit Ly. Stedets nye ejer blev Ole og Jimmy Nielsen, far og søn med rødder i Ålborg. Deres flirt med Viborg og det hæderkronede værtshus blev dog kort. Nielsen og søn legede med radikale planer om at give spise- og værtshuset et helt andet indhold. Advarsels-lamperne blinkede, både hos gæster og personale. Den ægte Latinerly atmosfære var truet, hvilket i 2008 fik makkerparret Kim Bach og Peter Hammer på banen. De købte stedet med det erklærede mål at respektere ”sjælen” på Latinerly.

Peter Hammer og Kim Bach overtog Latinerly efter Ole Nielsen i 2008 og vidste efter eget udsagn ikke, hvad de gik ind til. Latinerly har nemlig en helt særlig plads i mange viborgenseres bevidsthed, og det fik den tidligere autolakerer Peter Hammer og diskoteksejeren Kim Bach at føle kort tid efter overtagelsen. De havde lang line, da de startede. Folk kom og takkede Peter og Kim for, at de ville bevare Ly i den oprindelige ånd. Det er naturligvis en styrke at hele Viborg føler sig hjemme på Latinerly, men der følger også store forventninger med, når man forsøger at drive et, nærmest historisk, sted som Ly.

I starten havde de nye indehavere slet ikke noget begreb om alle de traditioner og uskrevne regler, der følger med et sted som Latinerly. Det kom for eksempel til udtryk i den første hærvejsweekend, hvor de to sammen med de ansatte kæmpede for at holde et fuldt hus med mad og øl, da et selskab på 14 mand pludselig dukkede op. »Så er vi her,« lød det med største selvfølgelighed.

»Har I bestilt bord?,« blev der spurgt en smule stresset over den travle servering. Det havde selskabet ikke. Til gengæld havde selskabet gjort det til en tradition at komme præcist de samme mennesker på præcist det samme tidspunkt hvert år. Og de skulle sidde ved præcist det samme bord. Sådan havde det været de sidste ti år.

De nye indehavere lærte på den hårde måde, at der findes i hundredvis af uskrevne regler og aftaler. Men efter et par år og ansættelsen af den tidligere indehaver Bent Kjær fik Peter og Kim styr på, hvordan Ly skal drives, så alle Viborgs forventninger indfries.

I maj måned 2017 sker der igen udskiftninger i ejerkredsen. Kim Bach Thomsen forlader Ly til fordel for et nyt eventyr, og Peter Hammer overtager “Ly” sammen med Nils Holm, Jesper Lauridsen og Jesper Thybo. De to sidstnævnte i en tilbagetrukket rolle som investorer. Firkløveret drev Ly sammen i et par år, hvorefter Peter og Nils selv overtog det historiske spisested med fuld fokus på at bevare den klassiske Ly-stemning. Her er der er plads til at hele Viborg kan mødes til en saftig steak, et godt glas vin, live musik hver fredag og ølklub med hundredvis af medlemmer. Latinerly er fortsat hele byens mødested og fremtiden ser lys ud. Hver dag åbnes dørene for nye såvel som gamle traditioner – der værnes om historien med plads til fornyelse.