Det er et fantastisk hyggeligt sted med charme og god stemning. Masser af gode og spændende øl og et godt sted at få en frokost når du har været ude og handle.
Om os
Latinerly
Viborgs Latinerly er ikke bare et værtshus. Latinerly er et begreb. Siden den 10. april 1954 har høje og lave, lærde og læge, unge og gamle, viborgensere og udenbyske dyrket den kælderkolde munkeorden blandt træmunkene på Latinerlys vægge. Latinerly – eller blot Ly – er kultur af bedste karat. Fra at være “krostuen i kælderen” har Ly på sin egen rolige facon fulgt med tiden. Et levende bevis på, at “for meget og for lidt fordærver alting”.
Du finder Ly i hjertet af Viborg placeret i latinerkvarteret tæt på domkirken. Året rundt har vi åbent i den gamle munkekælder, hvor det emmer af varme og hygge i vores stemningsfulde restaurant. Her kan du blandt andet kan nyde en god frokost om formiddagen og de bedste bøffer om aftenen samt lytte til live musik hver fredag og diskotek om lørdagen. Vi tilbyder udendørsservering, når vejret tillader det – om sommeren endda i Latinerhaven, hvor du kan nyde solen og byens liv.
Latinerly er stedet for livsnyderen med hang til selvforkælelse. Der sker altid noget hos os – året rundt. Vi har åbent alle dage, dog ikke søndage, men står altid klar til at tage imod dig, når du besøger Ly.
Diskotek, bar og natklub i Viborg
Når mørket sænker sig, skruer vi op for musikken og skaber de perfekte rammer for en dejlig aften i byen med venner og bekendte. Hen på aftenen omdanner vi vores restaurant sig til et diskotek for det modne publikum. Hver fredag har vi livemusik og fuld gang i dansegulvet. Der har været utallige livebands på vores scene, og du kan se kommende arrangementer på vores eventkalender.
Når musikken starter, indtager de første gæster dansegulvet. Musikgenren er kendte pop- og rocknumre, så der er musik for enhver smag. Hver lørdag indtager dygtige DJ´s vores diskotek, så stemningen og glæden altid er høj. Vores musikarrangementer med DJ eller live band starter altid kl. 22:30.
Er du ikke den store danser, kan du sidde ved vores bar, hvor vi har vi et stort udvalg af både danske og udenlandske øl samt lækre drinks og cocktails. Vi tilbyder også et helt fantastisk vinkort med druer fra hele verden.